Tip os log ind
Til ishockey-VM leverede Danish Crown også oksebøffer til Boxen.
Foto: Pr-foto

7000 mørbradbøffer til VM i Herning

Håndbold-VM i Jyske Bank Boxen giver travlhed hos Danish Crowns fabrik i Sdr. Felding
16. januar 2019, 12.57

Velbekomme Der er tradition for god bespisning af VIP-gæsterne til sportsslutrunder i Jyske Bank Boxen, og det aktuelle VM i herrehåndbold er ikke nogen undtagelse. Det giver travlhed hos Danish Crown og i særdeleshed slagteriets forædlingsfabrik i Sdr. Felding, da menuen til VIP-gæsterne står på danske oksemørbradsteaks.

I løbet af slutrunden skal der leveres hele 7000 stk. mørbradmøffer til Jyske Bank Boxen.

- Vi leverer de mange oksemørbradsteaks til BC Catering Herning, som så leverer det danske oksekød ind til Boxen i Herning, forklarer Martin Rosenstand Bak Thomsen, der er sales manager i Danish Crown Beef, i en pressemeddelelse.

- En ordre af denne størrelse giver naturligvis travlhed for vores kolleger på forædlingsfabrikken i Sdr. Felding, for alle 7000 oksemørbradsteaks skal skæres i hånden - så det er jo en del. Men det er også det, som vi er gode til. Vi kan levere en ensartet, høj kvalitet - også når der er tale om store mængder som denne ordre, uddyber han.

For Danish Crown Beef er det ikke en uvant situation, som de står i, for dette er ikke første gang, at deres kød gennem BC Herning ender på menuen ved store arrangementer - og det er der ifølge Martin Rosenstand Bak Thomsen et par rigtig gode grunde til:

- Vi kan levere til disse store arrangementer fordi vi har høj kvalitet, leveringssikkerhed og oksekød af dansk oprindelse, fastslår han.

Ordet er dit



Mere Erhverv