Tip os log ind
I nat slap 40 køer løs ved Snejbjerg, og den ene måtte aflives efter påkørsel af lastbil. Køerne her var ikke blandt de løse kreaturer.
Foto: Colourbox

40 løse køer på vejen ved Snejbjerg: Én måtte lade livet efter påkørsel

28. november 2018, 09.14

SNEJBJERG Lidt over midnat natten til onsdag måtte politiet rykke ud til Albækvej, der ligger tæt ved Snejbjerg.

En 50-årig mand fra Kjellerup havde påkørt en løs ko med sin lastbil i nattens mørke. Den ene ko var blot en af 40 køer, som var sluppet løs og gik rundt ude på vejen.

Ejeren af køerne var i gang med at indfange de 40 kreaturer på sin ATV-crosser, da politiet ankom.

Den påkørte ko havde store skader på bagpartiet og måtte efterfølgende aflives af ejeren selv. Selve lastbilchaufføren og lastbilen fik ingen alvorlige skader.

Ordet er dit



Mere 112