Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Vej åben igen: Færdselsuheld spærrede vej

12. juni 2019, 16.23

Herning Onsdag eftermiddag var Vardevej nord for Nr. Vejenvej spærret i en kortere periode i begge retninger, da der var sket et færdselsuheld, hvor fire biler var indblandet.

Det oplyser vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Uheldet skete, da en 36-årige mand fra Troldhede kom kørende i sydlig retning på Vardevej, hvor han i et kort øjeblik fik et ildebefindende. Dermed var han ikke opmærksom på, at en 55-årig kvinde fra Kibæk holdt stille for vejarbejde - og han påkørte dermed den stilleholdende bil, som blev skubbet op i en stilleholdende bil ført af en 66-årig mand fra Ansager. Den 55-årige kvindelige billist blev skubbet over i den modsatte vejbane, hvor hun påkørte en bil ført af en 20-årig mand fra Herning, oplyser Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi.

En af parterne blev kørt til tjek for nakkesmerter på sygehuset, ellers skete der udelukkende materiel skade.

Opdateret onsdag klokken 18.50.

Ordet er dit



Mere 112