Tip os log ind
  • 1/:
    Foto: Mingo Photo
  • 1/:
    Foto: Mingo Photo
  • 1/:
    Foto: Mingo Photo

De er superligaens højeste og blandt håndboldligaens laveste: Stjernegode trods statur

FCMs Paul Onuachu er Superligaens højeste angriber, mens Herning-Ikast Håndbolds Emma Friis er en af håndboldligaens laveste spillere. Alligevel hører begge til blandt de største. Ingen af de to Herning-talenter ser deres statur som en udfordring - hverken for deres personlige udvikling eller for at kunne realisere drømme og ambitioner på banen
09. marts 2019, 09.12

Paul Onuachu og Emma Friis har begge en særegen statur. Onuachu er Superligaens højeste spiller, mens Emma Friis er blandt håndboldligaens laveste.

Alder: 18 år, født og opvokset i Herning

Højde: 160 cm

Klub: Herning-Ikast Håndbold, tidligere Herning FH og SINE, Sønderjylland

Position: Venstre fløj

Debut: Fik seniordebut som 17-årig i 2016 i en pokalsemifinale mod Viborg HK for FCM Håndbold

(i dag Herning-Ikast Håndbold)

Landshold: I juli 2015 udtaget til Ungdoms OL i Georgien (U17-landsholdet) og har siden som U-landsholdsspiller

Deltaget i U18 VM i Slovakiet i 2016, U19 EM i Slovenien i 2017 og U20 VM i Ungarn i 2018. I november 2018 udtaget til DHFs udviklingslandsholdstrup.

Barndommen

Paul Onuachu: - Jeg begyndte at spille fodbold på gaden, da jeg var lille dreng. Flere af dem, der kiggede på, sagde, at jeg kunne blive god. En god ven, der var ældre end mig, inviterede mig til at spille med på et drengehold i en fodboldklub i nærheden. Det var første gang, jeg spillede i fodboldstøvler. Det var brugte støvler, som jeg lånte i klubben, men det var stort for mig at opleve.

Dengang tænkte jeg ikke mig selv som usædvanlig høj - snarere tynd og ranglet. På banen fik jeg kælenavnet Legs can destroy - så jeg havde nok alligevel lidt lange ben allerede dengang. Nogle opfordrede mig også til at spille basketball, men det spil er kedeligt, synes jeg. Andre foreslog, at jeg blev målmand, men på den position, sker der også for lidt. På fodboldbanen begyndte jeg som midtbanespiller, men jeg fandt ud af, at min højde kunne give mig fordele længere fremme på banen, og derfor blev jeg angriber. Nogle sagde, at jeg var for høj til at blive en god fodboldspiller, men det motiverede mig bare til at tænke, at jeg skal vise, at det kan lade sig gøre.

Emma Friis: - Min far, Ole Friis, spillede håndbold på divisionsplan i både Bjerringbro og Tvis, min mor spillede håndbold, og det gør begge mine brødre også. Så fra jeg var helt lille, var jeg med i hallen, og derfor glædede jeg mig til selv at begynde, da jeg blev seks år. Jeg har altid været vild med at spille håndbold. Derudover gik jeg til dans på Susanne Nielsens Danseskole her i Herning. Både håndbold og dans var begge mine helt store passioner.

Ungdommen

Emma Friis: - Der var aldrig nogen, der direkte konfronterede mig med, at min højde kunne være en udfordring. Jeg har altid været omgivet af gode trænere og holdkammerater, der aldrig har gjort det til et tema. Men jeg fornemmede det indirekte, da DHF-kredsene begyndte at udtage til talenthold og talentprojekter. Blandt andet blev der lavet talentprojekt for høje piger, hvor spillerne blev udtaget på baggrund af deres højde uden, at der blev taget hensyn til tekniske færdigheder. Ud fra filosofien, at teknik kunne de bare lære. Det gjorde mig både ked af det og vred, fordi man brugte den fysiske højde som afgræsning for, hvem man ville satse på.

Men jeg elskede at spille håndbold, og derfor valgte jeg at gå på Sønderager fra 7. kl. (eliteidrætsskolen i Herning Kommune, red.). Det betød samtidig, at jeg måtte vælge dansen fra. Der var ikke plads til både skole, to gange håndboldtræning flere dage om ugen og så dansetimer. Det var ærgerligt, men jeg var aldrig i tvivl om mit valg. Jeg var også så vild med at spille håndbold, at det ikke umiddelbart blev en krise for mig, da min U14-træner foreslog, jeg blev omskolet fra playmaker til fløjspiller. Fordi det stod klart, at jeg ikke ville vokse mig specielt meget højere. Som playmaker er man en langt større del af spillet på banen end som fløjspiller. Det kan jeg i dag af og til godt savne, selv om jeg er super glad for min position på fløjen.

Personligt blev udtagelsen til ungdoms-OL i Georgien et vigtigt vendepunkt og skulderklap for mig. Herfra begyndte jeg for alvor selv at tro på, at min teknik, min hurtighed, det lavere tyngdepunkt giver mig fordele, som opvejer min fysiske højde.

I 10. kl. tog jeg et år på efterskole på SINE i Sønderjylland, og da jeg kom hjem, var der ikke rigtig noget hold tilbage i Herning FH. De fleste af mine tidligere holdkammerater var rykket til Ikast for at spille, så det gjorde jeg også. Efter en halv sæson på U18-holdet fik jeg debut på ligaholdet i pokalsemifinalen mod Viborg. Jeg har aldrig været så nervøs i hele mit liv - jeg rystede nærmest helt ubehageligt, da jeg gjorde klar til at komme på banen. Men da jeg først kom i gang, gav jeg bare fuld gas. Generelt arbejder jeg meget med min mentale side. Både på banen og privat stiller jeg store krav til mig selv - og kan være nervøs og føle mig presset. Før en kamp og før en fremlæggelse eller en eksamen. Men heldigvis kan jeg bruge det positivt i dag - som adrenalin til at performe, fordi jeg kan smide nervøsiteten, så snart, jeg er i gang. Tiden flyver, og jeg har allerede været del af ligatruppen

i næsten tre år. På den måde er jeg nærmest lidt "gammel", selv om jeg er ung. Det giver en form for ro i mit spil, som nogle ofte kalder coolness. Det handler i bund og grund om både tillid og tryghed.

Paul Onuachu: - Fra drengeholdet fik jeg tilbud om at komme til FCMs samarbejdsklub i Nigeria, FC Ebedei. Det var en god chance, og her kom jeg i kontakt med trænere fra FC Midtjylland. Jeg var både stolt og glad, da jeg som 17-årig fik chancen for at komme til Danmark. Det var en stor omvæltning for mig at rejse fra min familie og venner. Men det var også vigtigt for min udvikling. I Danmark begyndte jeg at vokse endnu mere. Da jeg kom hjem på ferie første gang, blev alle derhjemme vildt

overraskede over at se mig. Jeg var blevet højere end min storebror. Ingen i min nærmeste familie er så høje som mig, men i min mors side af familien, er der anlæg for at være høj.

Udover at spille med andre dygtige ungdomsspillere i FCM, begyndte jeg også at styrketræne. Klubbens fysiske trænere lagde et program for mig, hvor jeg fik fokus på at blive stærkere og tungere. Jeg begyndte også at træne mere fokuseret på de dele af spillet, der på grund af min højde giver mig specielle forcer - hovedspillet for eksempel. Det har været hårdt arbejde, men i dag kan jeg sagtens se, at det har været det hele værd.

Fordele og udfordringer

Paul Onuachu: - Jeg har aldrig bekymret mig om, at jeg skulle være for høj til fodbold. Jeg har aldrig tvivlet på, at min højde er min force, og jeg har altid været glad for, at jeg er bygget på den måde.

På banen oplever jeg ofte, at modstandere og deres trænere bruger meget energi på at brokke sig til dommerne over mig. Min højde betyder, at jeg løber anderledes og bevæger mig anderledes end andre spillere. Nogle dommere dømmer mig for at lave frispark, hvor der aldrig er skyggen af frispark. Det irriterer mig naturligvis helt vildt. Andre gange forstår dommere at se bort fra brokkeriet over mig. Fordi de erkender, at mine arme og dermed også mine albuer på grund af min højde helt naturligt sidder højere end hos andre spillere. Sådan er jeg bygget, og det kan man jo ikke ændre på. Det giver mig flere fordele, og mange spillere ville ønske, at de var lige så høje.

Privat tænker jeg aldrig på, at jeg er højere end gennemsnittet - det er jo bare sådan, jeg er. Jeg har købt en seng, der er ekstra lang og ekstra stor. En gang imellem sker det, at en forretning ikke har de bukser, jeg gerne vil have, i min størrelse. Men det er heldigvis kun sjældent.

Emma Friis: - Jeg har et naturligt lavere tyngdepunkt end mange af de spillere, jeg spiller overfor. Og så bilder jeg mig også ind, at min fysisk betyder, at jeg er hurtigere end de fleste i kontraspillet. Hurtigheden kan også bruges i mit fintespil. Desuden kompenserer jeg for højden ved at arbejde målrettet på at springe højere og langt. Siden jeg kom til Herning-Ikast Håndbold, har jeg sammen med de fysiske trænere arbejdet med personlige styrketræningsprogrammer - blandt andet med fokus på eksplosivitet, smidighed, muskler og spring. Målinger har vist, jeg i løbet af få måneders træning har øget min springhøjde med 10 cm. Det er super fedt at opleve.

Jeg møder stadig ingen konkrete kommentarer i forhold til min højde. Men jeg overhører engang imellem under timeouts, at modstandernes træner beordrer en stor stregspiller til at "stille sig ud på hende den lille." Så ved jeg godt, de mener mig. Men det motiverer mig bare ekstra til at tage den fysiske kamp op med min teknik.

Fremtiden

Emma Friis: - Først og fremmest drømmer jeg om at få chancen på A-landsholdet på et tidspunkt. Det kunne også være spændende engang at komme til udlandet at spille. Frankrig eller Ungarn kunne være steder, hvor jeg udover god håndbold også tror, jeg som person kunne få gode oplevelser med. Jeg er sikker på, at min højde heller ikke i udlandet bliver udslagsgivende for, om jeg kan få kontrakt. Moderne håndbold handler både om fysik og teknik. Også i de udenlandske klubber.

Jeg bliver samfundssproglig student fra Herning Gymnasium til sommer. Her har jeg været Team Danmark elev, men valgte at tage uddannelsen på tre år, fordi jeg så kunne følge den samme klasse hele gymnasietiden. Det er foreløbigt gået fint. Efter sommerferien tager jeg et eller to sabbatår, hvor jeg vil sætte fuld fokus på håndbold og meget gerne arbejde ved siden af. Jeg vil gerne læse videre på et tidspunkt, men jeg vil først gå all in på håndbolden og se, hvor langt det kan bringe mig.

Paul Onuachu: - Det er min drøm at komme videre ud til en af de øvrige europæiske ligaer. Også i den forbindelse tror jeg, min højde netop er en af mine forcer. Den giver mig helt specielle kvaliteter som angriber. Jeg håber, det bliver til sommer. De fleste spillere drømmer om Premiere League i England. Men der er mange gode ligaer i Europa, som vil være spændende for mig. Udover at spille endnu en god sæson i FCM vil det hjælpe mig på den vej at få debut for Nigerias A-landshold. Men det kræver desværre mere end bare godt spil og højden som en exceptionel angriber.

At komme ud til en af de større europæiske ligaer vil give mig endnu bedre muligheder for at hjælpe min familie hjemme i Nigeria og sikre min egen fremtid. Jeg er i gang med at bygge huse i Nigeria, som blandt andre min mor skal bo i. Udover at hjælpe vil jeg gerne inspirere mine omgivelser i Nigeria til at drømme og gå efter drømmene. Min familie har store forventninger til mig, og de er heldigvis allerede stolte af mig. Men jeg vil gerne gøre dem endnu mere stolte.

Alder: 24 år, født i Nigerias hovedstad Lagos

Højde: 201 cm

Klub: FC Midtjylland

Position: Angriber

Ligadebut: 2. december 2012 mod Silkeborg IF

Kampe: Har frem til sæsonen 2018/19 spillet

104 kampe for FCM

Mål: Har frem til sæsonen 2018/19 scoret 34 mål for FCM

Landshold: Udtaget til Nigerias U23-trup i februar 2015.

Ordet er dit



Mere Sport