Tip os log ind

Julemotion med Fodslaw

21. december 2018, 11.15

Brande Når julesulen skal rystes på plads med Fodslaw anden juledag, så er Brande er et af de 22 startsteder i år. Nærmere betegnet går man fra Brande Bibliotek. Der kan vælges mellem ture på 3, 5 og 10 kilometer.

Turene er arrangeret af Svend Jørgensen, der kender lokalområdet rigtig godt.

Deltagerne vil komme til at gå langs åen, gennem beboelsesområder og gennem Brande Plantage. Nogle deltagere vil få mere af de nævnte områder end andre på grund af længden af distancerne.

Igen er det lykkes Fodslaw at kunne tilbyde deltagerne et ophold på en indendørs rasteplads, hvor der bliver serveret gløgg/kakao og julekager. Men hvis man er lidt mere sulten og tørstig kan der købes æbleskiver, sodavand, øl, kaffe og te.

Mange familier har det allerede som en tradition, at de skal deltage julemotionen, og der er jo altid plads til flere. De seneste par år har der ikke være meget sne, hvilket har været godt for dem, som kommer kørende til startstederne, men Fodslaw kunne nu godt tænke sig, at sneen vil dale stille ned.

Det er 47. gang, at Vandreforeningen Fodslaw arrangerer Julemotionstur. I 2017 deltog der i alt 2382 personer - lidt flere end året før. I Brande var deltagelsen på i alt 106 personer.

Ordet er dit



Mere Brande