Tip os log ind
Foto: Adobe Stock Photo

Vandretur i efteråret

10. november 2018, 12.10

VILDBJERG-SKIBBILD-NØVLING Det er atter blevet tid til Marchforeningen Hosekræmmernes efterårstur, som finder sted søndag 18. november. Som sædvanlig er det med Friskolen Asgaard som omdrejningspunkt, og Skibbild-Nøvling-området lægger stier, veje og ikke mindst natur til med tre ruter på henholdsvis 5, 12 og 18 kilometer.

Hosekræmmerne håber, at mange vil komme og nyde efterårets farver samt se og føle den friske luft. Ruterne er afmærkede med skilte og bånd, som sammen med de udleverede rutekort gør det muligt for alle at finde rundt. Efterårsturen er hosekræmmernes sidste offentlige arrangement i 2018. Tilbage er kun generalforsamling og juleafslutning inden der er juleferie i december.

Ordet er dit



Mere Vildbjerg