Tip os log ind
Foto: Colourbox

19-årig forsvundet pige fundet i god behold

Efterlyst herningenser er fundet igen
11. januar 2018, 08.51

Herning Politiet oplyser, at de har hørt fra den 19-årige Signe Bundgaard som de efterlyste tidligt i morges, da hun onsdag aften forlod sin bopæl, i Herning midtby, i nedtrykt sindstilstand.

Midt- og Vestjyllands Politi bad tidligt i morges folk kigge i haver, skure og opgange efter den unge kvinde, og de takker for, den hjælp de har fået i sagen.

Politiet var hurtigt ude med en efterlysning efter de havde ledt hele natten med hundepatruljer efter den unge pige. Vagthavende ved politiet understregede, at der ikke var mistanke om en forbrydelse, men at man blot gerne hurtigt vil finde pigen i god behold i det yderst kolde vejr - og det er nu lykkedes.

»Hun er kommet hjem i god behold. Havde sovet hos veninde og glemt at give besked«, lyder det på politiets twitter-konto.

Ordet er dit