Tip os log ind
Foto: Flemming Hansen

10 bigballer brød i brand

En hurtig og effektiv indsats reddede bygning fra at gå i brand
08. juni 2019, 10.56

HADERUP Fredag aften klokken 18.39 blev brandvæsenet alarmeret om, at der var gået ild i nogle halmballer på en gård på Karupvej i Haderup.

- Det var en voldsom melding, men de slap meget billigt, siger indsatsleder hos Brand & Redning MidtVest Peter Kristensen og uddyber:

- De havde kørt med en maskine, der snitter halm om til bigballer. Og der gik ild i sådan en bigballe, mens de var ved at skubbe den ind i en overdækket bygning.

Ilden bredte sig herefter til de ret så brandbare andre bigballer inde i bygningen.

- Men det lykkedes dem med en maskine at få de omkring 10 andre bigballer ud i gårdspladsen. Så de gjorde en fin indsats, og det skal de roses for, siger Peter Kristensen.

- Der skete ingen bygningsskade overhovedet, og vi efterslukkede bare halmen ude på gårdspladsen, siger han.

Ordet er dit



Mere 112