Tip os
Der var historisk få konflikter på arbejdsmarkedet i 2016.

Der var historisk få konflikter på arbejdsmarkedet i 2016

Opgørelse viser historisk få arbejdsstandsninger i 2016. Antallet af tabte arbejdsdage overgik dog 2015.
21. april 2017, 10.08

Der var historisk få konflikter på det danske arbejdsmarked i 2016. Det viser opgørelse fra Danmarks Statistik.

- Hvis man måler konfliktomfanget i antal arbejdsstandsninger, har 2016 været det mindst konfliktramte år på det danske arbejdsmarked siden 1996, som er det første år med sammenlignelige tal, lyder det.

Der var i alt 144 tilfælde af arbejdsnedlæggelser i 2016. I 2015 var der 158 gange, hvor ansatte strejkede.

- Et mere retvisende mål for konfliktomfanget er dog antallet af tabte arbejdsdage i alt, og målt således er det stadig 2015, som er det hidtil mindst konfliktramte år på det danske arbejdsmarked, noterer Danmarks Statistik sig dog.

Fra 2015 til 2016 faldt antallet af arbejdsstandsninger med ni procent, men antallet af berørte ansatte steg med 16 procent til 6997, og antallet af tabte arbejdsdage i alt steg med 64 procent til 15.400.

/ritzau/

Ordet er dit