Mandag 28. september 2009, 9.55  PRINT | SEND | Del på Facebook
 

Håkan Nyblom i tænkeboks

Håkan Nyblom vandt fredag bronze ved VM. Nu er spørgsmålet, om han vil satse på OL i 2012. Foto: Tom Laursen
© Herning Folkeblad


Af Frits Nielsen, fni@herningfolkeblad.dk
Team Danmark lover bedre vilkår for topbryderne, men VM-helten Håkan Nyblom har endnu ikke afgjort sin fremtid


Med sin VM-bronze har Herning-bryderen Håkan Nyblom fået noget at tænke over. Skal han stoppe karrieren på toppen, eller skal han give sin sport tre år mere og satse på OL i London i 2012?

- Jeg aner ikke, hvad der skal ske nu. Det her VM har været et stort mål i rigtig lang tid, og jeg har ikke rigtig villet tænke længere frem, siger Håkan Nyblom.

Han har aldrig lagt skjul på, at brydningen ikke er det, der har givet ham smør på brødet. Derfor kan Team Danmark-direktør Michael Andersens udmelding om forbedrede vilkår for topbryderne vise sig at være afgørende for, om Håkan Nyblom vælger at satse på OL.

- For at få topudøvere med til London er vi nødt til at sikre, at deres hverdag kan hænge sammen. Derfor vil vi give de udøvere, der er i top otte i verden, bedre vilkår, fastslår Michael Andersen.

Konkret understreger han, at det betyder flere støttekroner.


Del på Facebook
Fakta
 
 
Artiklen har 0 anbefalinger
 
 
 
 
INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

AFSTEMNING
Hvilken koncert har været den største oplevelse i MCH:
 

SENESTE KOMMENTAR

 

VEJVISER SØGNING
Søg lokale virksomheder og privatpersoner

 

 
På aoh.dk finder du også:

 
Mediehuset Herning Folkeblad - østergade 21 - 7400 Herning - 96 263700 - hf@herningfolkeblad.dk
Om AOH.dk | Presseetik | Ophavsret | Tip redaktionen | Sitemap | AOH.dk som startside | Kontakt

Valid XHTML 1.0 Transitional

Valid XHTML 1.0 Transitional

Ikast Avis