Elevplads søgesAf Marthe Wilken, studerende, Valdemarsvej 57, 3. t.h., Herning, debat@herningfolkeblad.dkDebatindlæg fra Herning Folkeblad Jeg starter 9. august på grundforløb til ernæringsassistent-uddannelsen, og i den forbindelse er jeg begyndt at se efter en elevplads. Dem er der ikke mange af i Herning Kommune. Jeg har så været så heldig at være i praktik og efterfølgende i aktivering i køkkenet på Lindegården. De har i øjeblikket to elever, to i fleksjob og en i skånejob. Køkkenet står til at ændre til modtagekøkken. Hvor skal vi så søge hen? Jeg er bekymret for min situation, når der bliver lukket køkkener. Hvis køkkenerne på Lindegården, Søglimt og Toftebo lukker, forsvinder der fire elevpladser. Hvor mange elever er der egentlig plads til i et centralkøkken? Hvad med dem, der er i fleksjob eller skånejob - vil de kunne passe ind i ét stort centralkøkken? På Lindegården er der beboere med en særlig sygdom, der gør, at de skal have mere mad og energi end andre. Hvis maden kommer udefra, kan de så efterkomme de krav? Hvad med de beboere, der har diabetes, kan de i alle måltider blive taget hensyn til? Generelt bliver der taget hensyn til beboerne, da de ofte har brug for speciel og individuel kost. Det bliver svært, hvis maden kommer udefra. Køkkenet får tit ros, og beboerne kan dufte, at der bliver lavet mad. De sætter stor pris på dette, så de glæder sig til at spise. Dette er vigtigt, da det ofte kan være et problem med appetitten. Hvis al maden kommer i hermetisk lukket emballage og varmes i ovnen to minutter, så kommer der ikke mange appetitlige dufte. Hvad sker der, hvis der bliver tabt et fad med for eksempel kød? Er der nok med i en sending til, at man kan hente nyt, eller må beboerne så den dag nøjes med tilbehør? I løbet af dagen kan beboerne hente frugt eller en liter mælk, hvis det mangler. Det er også en ting, de sætter stor pris på. Det bliver taget fra dem, hvis alt kommer udefra. Alle mælkeprodukter er økologiske. Vil de forsat kunne være det, og hvad med andre fødevarer? Herning Kommune vil gerne være en grøn kommune. Ved at få maden udefra får man mere plastic-affald og mere transport og derved et større CO2-udslip. Det lyder ikke grønt i mine ører. Sidst, men ikke mindst, har køkkenet på Lindegården haft overskud de sidste år. Det lyder økonomisk forkert at lukke et veldrevet og overskudsgivende køkken for et princip om centralisering. Del på Facebook Fakta
Se også
Debat
INGEN KOMMENTARER
Indsend kommentarSENESTE LOKALE NYHEDER
SENESTE IND- OG UDLAND
Alt om din by
![]() VEJVISER SØGNING
Søg lokale virksomheder og privatpersoner
![]() SENESTE BRUGERINDLæG
SENESTE Team Teatret
Balanceplan ![]() Cay F. Petersen Frederikke Michael Krejberg Per Nybo Nielsen mikael møller Læs mere › Lav din egen balanceplan her › There are currently 5 users and 693 guests online.
|