Tip os
Som en del af generalforsamlingen, som foreningen Arbejdsgiverne holdt i Odense i weekenden, fik Rasmus Vilhelmsen overrakt prisen som årets lærling.
Foto: Alex Tran

Vinder af lærlingepris arbejder nu i Gødstrup

Rasmus Vilhelmsen blev i weekenden hyldet med lærlingeprisen »Guldmedaljen«
19. juni 2017, 10.25

Prisuddeling En af de mange ansatte, som er involveret i opførelsen af storsygehuset i Gødstrup, mødte formentlig på arbejde med ekstra stort smil på i dag.

Rasmus Vilhelmsen fra Vejen vandt lørdag aften Arbejdsgivernes lærlingepris »Guldmedaljen«. Arbejdsgiverne er en arbejdsgiver- og brancheforening for 2000 industri-, maskin-, smede-, el-, og vvs-virksomheder, og hvert år kårer foreningen årets lærling og årets virksomhed.

Rasmus Vilhelmsen har som årets vinder af lærlingeprisen har været i lære hos Regner & Claus Sørensen VVS ved Vejen. I dag arbejder han hos Bravida og er tilknyttet arbejdet på storsygehuset i Gødstrup.

Han har tidligere høstet flere priser i form af Erhvervsskolernes pris og en sejr ved DM i Skills. I en pressemeddelelse har Arbejdsgiverne giver han selv et beskedent svar på, hvad det er, han kan.

- Jeg er mødestabil, man kan regne med mig, og så har jeg lidt flair for håndværksfaget, siger Rasmus Vilhelmsen, der opfordrer andre unge til at gå erhvervsskolevejen.

- Der er rigtig gode jobmuligheder. Man kan vælge og vrage. Man kan få et rigtig godt arbejde og kommer hurtigt ud og tjener gode penge, siger Rasmus Vilhelmsen.

Ordet er dit