Tip os
Skovhave åbnet

Video: Byens nye skovhave blev åbnet

Fantastisk fremmøde til åbning af skovhave i Nørregade
11. april 2017, 15.14

HERNING Umiddelbart efter åbningen af Off Road-festivalen på Torvet valgte mange at gå direkte ned i Kulturgården Nørregade 7 for at være med i en anden åbning.

Her blev den nye skovhave indviet.

- Velkommen til åbning af skovhaven, der er den første af sin slags i Herning. Det er dejligt, at folk allerede har fundet ud af, hvordan den skal bruges ved at sidde på trærødderne i haven. Vi håber, det bliver en lille oase i Herning, sagde Line Hillerup, leder af Huset No7.

Haven udgøres af en række træer, buske og planter, der alle har det til fælles, at de kaster frugt og bær af sig. Skovhaven er lavet af Dorte Fløjgaard og en række frivillige. Så snart der ikke længere er nætter med frost, så bliver de enkelte bede plantet til.

Som en del af festlighederne optrådte Den Jyske Sangskoles Fælleskor med en sang.


Ordet er dit