Tip os

Vejvrede i Herning

14. september 2017, 11.30

VEJVREDE I sidste uge kørte jeg ad Møllegade i nordgående retning - og i højre spor, som man jo skal.

Kort før det røde lys ved Rolighedsvej rykkede to forankørende biler over i det venstre spor, og efter starten ved grønt flettede jeg helt udramatisk ind efter den forreste af de to biler ved indsnævringen af gaden ved indkørslen til Sygehuset.

Det tog den nu bagvedkørende ældre bil med en yngre fører mig meget ilde op, og sendte mig et laangt dyt! Jeg smilede til ham og gav et undrende tegn med højrehånden, men det resulterede kun i endnu et laangt dyt!

I rundkørslen ved Gl. Landevej skiltes vore veje: jeg skulle lige igennem, mens den ophidsede bilist skulle til højre, men han nåede da lige at sende mig et sidste laangt dyt til afsked !

Det er da vist ikke kun ældre bilister, der har godt af at komme på genopfriskningskursus i bilkørsel, hvor man jo bl.a. også lærer om fletteregler.

Ordet er dit