Tip os
Logens ordførende broder, Svend Erik Møller Nielsen (t.v.), overrakte donationen til forstander Ebbe Larsen, der modtog pengene på vegne af Støttefonden for Møltrup Optagelseshjem. ?Privatfoto

Støttekroner til Møltrup

01. september 2017, 11.29

TIMRING Støttefonden for Møltrup Optagelseshjem har modtaget en donation på 10.000 kroner fra logen Hans Tausen i Viborg. Donationen blev tildelt i forbindelse med logens sommerstævne med følgende begrundelse:

»Donationen gives som en påskønnelse af det betydningsfulde arbejde, som er blevet udført på Møltrup Optagelseshjem igennem mere end 100 år med at give hjemløse mænd, som kommer fra misbrug og svigt, en mulighed for genetablering af selvrespekt. Donationen gives som et beskedent bidrag til Støttefondens bestræbelser i det fortsatte arbejde med at opretholde og bevare Møltrup Optagelseshjem som en privat, selvejende institution i overensstemmelse med stifterens ønsker.«

Hjemmets forstander, Ebbe Larsen, modtog donationen på støttefondens vegne, efter at have holdt et foredrag om aktiviteterne på Møltrup Optagelseshjem og det diakonale arbejde, der udføres. Et arbejde, der har stået på siden 1905, hvor hjemmet blev oprettet af Johannes og Marie Munck.

Ordet er dit