Tip os
En køkkenbrand i en villa på Skovbakken har gjort villa ubeboelig i minimum 14 dage som følge af røg- og sodskader.
Foto: Nils Lund

Stort rengøringsarbejde venter efter køkkenbrand i villa

Søndag eftermiddag opstod der ild omkring komfuret i en villa på Skovbakken ved Gullestrup
18. juni 2017, 15.57

Herning - Branden var ikke så stor, men der er en pokkers masse rengøringsarbejde, lyder det fra Brand og Redning MidtVests indsatsleder, Lars Stensbjerg.

klokken 14.16 blev brandvæsenet alarmeret om en brand på Skovbakken ved Gullestrup.

- Der var gået ild i køkkenet omkring komfuret, siger Lars Stensbjerg og fortæller, at branden er opstået i forbindelse med noget madlavning.

Villaen kan nu se frem til at få sig en ordentlig omgang rengøring.

- Der er meget røg og sod, så villaen er ubeboelig i de næste par uger. Mindst. Skadeservice er også ankommet, siger indsatslederen.

Ingen personer er kommet noget til ved branden.

Ordet er dit