Tip os
Foto: Tom Laursen

Storkonflikt afblæst: 57 procent stemte ja

Urafstemningen om de nye overenskomster viser, at 57,2 procent har stemt ja. Historisk høj stemmeprocent
20. april 2017, 12.23

Indland Der bliver ingen storkonflikt i næste uge. Det står klart, efter at resultatet af urafstemningen om de nye overenskomster er offentliggjort.

57,2 procent af dem, der stemte, sagde ja til overenskomsterne. Dermed kan overenskomsten træde i kraft og gælde de kommende tre år.

Stemmeprocenten var historisk høj med 51,3 procent af de stemmeberettigede.

Det skyldes formentlig den debat, der har været om overenskomstresultaterne.

En del fagforbund og lokalforeninger har ført en aktiv kampagne for et nej, fordi de er imod den ret til at varsle overarbejde, som arbejdsgiverne har fået indført.

/ritzau/

Ordet er dit