Tip os
Ole Mynster Herold.

Sport 2016 i Herning

11. januar 2017, 12.45

SPORT 2016 Når noget er godt, bør man spontant give sin mening til kende, også uden at blive »selvfed« på Hernings vegne, så er afvikling af årets sport prisuddeling i sig selv en pris værdig. MCH har oparbejdet en kultur, der gør, at korpset af frivillige og professionelle aktører går op i en højere enhed. Direktør Georg Sørensen er her en stor kulturbærer for service og kvalitet. Hele organisationen har hjertet med i alt, hvad de laver.

Når man sidder med til optakten af DRs store transmitterede show, forundres man over, at MCH er i stand til at levere varm og udsøgt mad til over tusind spisende gæster. De udenbys gæster, man har til bord,s er ikke sene til at kommentere madens sublime karakter og de mange frivillige, der er med til at servicere en. Kvalitet i menneskelig kontakt er så udtalt, at gæsterne siger, det er derfor, Herning ofte vælges til at få sådanne arrangementer.

Georg Sørensen troner frem på store skærme, som vidner om visualiseringens teknologiske landvindinger, forstår på jævnt dansk at byde os alle sammen hjerteligt velkommen. Det går rent ind, hvad enten man er royal eller blot en almindelig forventningsfuld gæst. Messecentret behandler alle godt og med oprigtig varme.

Herning kan på flere måder takke MCH for udvikling af byen, utallige messegæster bekræfter dette og vor Midtby har også lagt sig i selen med en forskønnelse af gågaden, som virker spændende. Nu venter vi med spænding på, hvad et Time World kommer til at betyde? Tid er en vigtig ressource og kan vi lære at opleve tid på nye måder i godt samvær, så tror jeg også, at Herning gerne vil være kendt for det.

Ordet er dit