Tip os

Søndagscafé for ældre

02. august 2017, 10.59

VILDBJERG Fremover bliver det muligt at gå på café om søndagen i Vildbjerg.

På søndag eftermiddag 6. august åbner den første søndagscafé nemlig på Aktivitetscenter Ågården, og der vil resten af året være café den første søndag i hver måned.

Det er Seniorråd Nords formand, Magda Bøgedal fra Timring, der er tovholder for caféerne i samarbejde med Herning Kommune. Formålet er at få ældre til at mødes mindst en gang hver måned til en god snak og en kop kaffe samt forskellig underholdning.

Caféerne er for alle på 60+ år.

Ordet er dit