Tip os
Video HCM Rasmus Carlsen

Skuffet HCM'er: En flad fornemmelse

Rasmus Carlsen var ikke imponeret af den manglende skarphed mod Skanderborg
08. februar 2017, 00.29

HÅNDBOLD HC Midtjyllands håndboldherrer leverede ikke varen i aftes, hvor det ambitiøse midtjyske ligamandskab overraskede negativt. I den runde hal i Herning tabte HCM'erne med 20-22 til bundholdet Skanderborg.

- Jeg står tilbage med en flad fornemmelse. Vi spillede langt hen ad vejen en fin kamp, men offensiven hakkede for meget, og vi brændte alt for mange chancer, erkender playmaker Rasmus Carlsen.

Bagspilleren gik selv forrest med tre scoringer, da han kom på banen i anden halvleg, men det var ikke nok til at forhindre skuffelsen og nederlaget i årets første ligakamp.

- Rækken er så tæt, at man kan tabe til alle hold, hvis ikke man er klar og rammer dagen. Det gjorde vi ikke mod Skanderborg, fastslår Rasmus Carlsen.

Se hele videoklippet med HCM-playmakeren her på aoh.dk.


Ordet er dit