Tip os
Foto: Henrik Ole Jensen

Skoleleder i sag om krænkelse af 7-årige piger: »Gerningsmanden« er fundet

Lisbeth Noe, der er skoleleder på Lind Skole, har oplyst forældrene om, at politiet har fundet »gerningsmanden«
11. oktober 2017, 19.00

LIND To 7-årige piger blev i mandags ved 16-tiden opsøgt ved Koustrup Allé i Lind af en lidt ældre dreng på 10-12 år. Han hev den ene piges trøje op og trak ned i bukserne på den anden pige.

Pigerne gik derefter hjem, inden en forælder kontaktede politiet. Og nu er der kommet et gennembrud i sagen. Det skriver skoleleder Lisbeth Noe rundt til alle forældre med børn på Lind Skole:

- Kære forældre. I går orienterede vi jer om, at to piger fra 1. årgang var udsat for en bekymrende kontakt fra en større dreng, da de cyklede hjem fra fritidshjemmet i mandags. Politiet har efterforsket sagen, og det er rart, at vi allerede i dag kan fortælle jer, at politiet har fundet frem til »gerningsmanden«, lyder det i beskeden.

Hun oplyser også, at drengen ikke går på nogle af skolerne i Lind.

- Det drejer sig om en dreng, som ikke går på nogen af skolerne i Lind. Der bliver nu sat en stopper for den uhensigtsmæssige adfærd, så børnene i Lind trygt kan cykle til og fra skole, skriver Lisbeth Noe videre.

Ordet er dit