Tip os
Foto: Colourbox

Røver truede personalet med en kniv - for én pakke cigaretter

Politiet har anholdt gerningsmanden, der i eftermiddag stod bag et noget specielt røveri i Sunds
01. juli 2017, 19.09

Sunds - Et forkvaklet røveri.

Sådan beskriver vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Nielsen, et røveri i dag i Sunds.

Politiet fik anmeldelsen om røveriet i Brugsen i Sunds klokken 15.07.

- En mand kommer ind i Brugsen, og der sker så nogle uoverensstemmelser mellem ham og personalet. Derefter trækker han en kniv frem og truer personalet. For at få én pakke cigaretter, siger Henrik Nielsen.

Han oplyser desuden, at gerningsmanden er anholdt og sigtet for sin ugerning.

Ordet er dit