Tip os
Tirsdag var alt undtagen møbler fjernet fra den tidligere rideklub.
Foto: Søren Poder


Rideklubben er rømmet

15. juni 2017, 12.06

VILDBJERG Da Vildbjerg Sportsrideklub opløste sig selv og ved årsskiftet forlod lokalerne på Sports Allé 1, blev flere ting ladt tilbage. Herunder papirer, som indeholdt personlige informationer om medlemmerne, såsom navne, adresser og cpr-numre.

- Der må være sket en misforståelse, og det beklager jeg, men det vil jeg tage hånd om med det samme. Det skal bare væk i en fart, lød det blandt andet fra rideklubbens tidligere formand, Helle Milter Christensen, da Folkebladet mandag fortalte hende om papirerne. Tirsdag morgen kunne Helle Milter Christensen oplyse, at alt nu var fjernet. Og da Folkebladet kiggede forbi samme eftermiddag, var der syn for sagn: Både kontor og sofaområde var således ryddet grundigt op og tømt for alle papirer og øvrige efterladenskaber.

Ordet er dit