Tip os
Kat bliver reddet ned

Redningsvideo: Kat bliver reddet ned fra Café Cosys halvtag

En lille »storstilet« redningsaktion skulle der til, da politiet til formiddag reddede en kat ned fra et halvtag i Østergade
19. maj 2017, 09.42

Redningsaktion »Miav, miaaav«, lød det fredag formiddag fra en kat, der havde fået forvildet sig ud på Restauranten Café Cosys halvtag. Ved første øjekast kunne det ligne, at katten egentlig bare nød formiddagssolen, men det viste sig, at den kunne ikke komme ned fra de fire-fem meters højde.

Det havde nogle forbipasserende piger set, og de kontaktede derfor politiet, som kom to mand høj for at redde katten ned.

Politiassistent Michael Rasmussen kom med stige, mens overassistent Mathilde Lund Jensen kravlede op ad stigen og fik båret katten ned i sikkerhed.

- Vi tager katten med på stationen, og så håber vi, at vi kan få fat i dens ejer i løbet af i dag, siger Mathilde Lund Jensen med et smil.

- Det sker, at vi får nogle lidt »mærkelige« henvendelser, men jeg har aldrig før skullet redde en kat ned, fortæller hun og tilføjer, at hvis ikke politiet får fat i kattens ejer, må katten en tur på et dyreinternat.

Ordet er dit