Tip os
Rasmus Tantholdt er netop blevet udsendt af TV 2 til Syrien. Derfor kan han ikke komme til Sdr. Felding i morgen.? Privatfoto

Rasmus Tantholdt må til Syrien i stedet for Sdr. Felding

Kulturforening må flytte krigs-korrespondents foredrag
11. januar 2017, 11.02

sdr.felding - Vi må desværre skuffe de mange, som havde glædet sig til at høre Rasmus Tantholdt fortælle om sit liv som krigsreporter i verdens brændpunkter i Det Legende Hus i morgen.

Det siger Lene Schmidt fra Sdr. Felding Kulturforening.

Hun havde selv set meget frem til foredraget.

- Krig og katastrofer fylder jo meget i medierne, og Rasmus Tantholdt har oplevet det hele på tæt hold. Han brænder for sit job og er god til at fortælle og dermed interessant at lytte til, siger hun.

Men typisk for Rasmus Tantholdt, der har specialiseret sig i at rejse i kriseområder i Mellemøsten, har TV2 har netop udsendt ham til Syrien, for at han kan berette om de ting, som sker der for tiden.

- Desværre betyder det jo for os, at han ikke kan komme til Sdr. Felding i morgen. Men heldigvis har vi fået en aftale om en ny dato: nemlig torsdag 16. marts. Forhåbentlig har de, der har købt billet, mulighed for at komme på den dato. Skulle det ikke være tilfældet, så kan man få pengene tilbage, siger Lene Schmidt.

Hun oplyser, at alle billetter, som er købt til 12. januar også gælder til 16. marts.

Ordet er dit