Tip os
Troels Horsholt er tiltrådt i Herning 1. december. ? PR-foto

Q8 i Tjørring har fået ny forretningschef

Tidligere forretningschef for Q8 i Silkeborg, Troels Horsholt, skifter til Q8 på Tjelevej
09. december 2016, 19.02

Jobskifte Efter fem år som forretningschef for Q8 i Silkeborg har 49-årige Troels Horsholt valgt at takke ja til nye udfordringer. Han har sammenlagt været ansat hos Q8 i ni år i stillingen som forretningschef og har primært været hos Q8 i Silkeborg. Men nu kaster han sig nu ud i at prøve kræfter med Q8-stationen på Tjelevej 30 i Tjørring.

- Jeg ser meget frem til at blive en del af Q8 i Herning og til at bruge mine erfaringer og kompetencer til at føre Q8 i Herning videre, siger Troels Horsholt i en pressemeddelelse.

Kåret til årets medarbejder

Troels Horsholt blev i 2012 og 2014 kåret som »Årets Medarbejder i distriktet«.

Han beskriver selv, at en af hans helt store lidenskaber i jobbet som forretningschef er den daglige kontakt med de lokale kunder.

- Jeg har arbejdet meget med rådgivning og salg, men det som virkelig driver mig, er den daglige kontakt med kunder. Jeg kan godt lide, når der er tid til en sludder med kunderne, og at kunne give dem en hjælpende hånd. Jeg synes, at det er vigtigt at holde en god kontakt med de lokale, så de forhåbentligt lægger vejen forbi Q8 på Tjelevej igen, siger Troels Horsholt.

Ordet er dit