Tip os
Foto: Polfoto

Plantage-møller forsinkes af skovlov

Politikerne udskyder ændringerne af skovloven, og det sætter en bremse for planerne om kæmpemøller
17. februar 2017, 14.29

Ikast-Brande De kæmpe-møller, som Ikast-Brande Kommune ville placere i en plantage bliver yderligt forsinkede, fortæller DR Midt & Vest.

Den tidligere Venstre-regering ville ellers gøre det muligt at bygge flere skovbørnehaver, veteranhjem og vindmøller i skove og plantager, men nu er beslutningen om at ændre skovloven udskudt.

Den nye regering er ikke enige om ændringerne, som blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet har kritiseret.

Den forsinkede skovlov ærgrer Ikast-Brandes borgmester, Carsten Kissmeyer (V).

- Vi havde gerne set, at vi kunne komme i gang med det her plantageprojekt, siger han.

Ordet er dit