Tip os
Pileflet, nye udstillinger og besigtigelse af den overståede renovering. Trehøje Museum slår dørene op på søndag.
Foto: Jørn Deleuran

Pileflet på museum

03. august 2017, 10.28

ØRNHØJ På søndag 6. august får Trehøje Museum besøg af Peder Christensen fra Mejdal, der præsenterer pileflet og medbringer inspiration til selv at prøve pileflet - fra det mere simple til rene kunstværker. Der er ophæng som dekoration og som foderhuse til fugle, der er figurer og ophæng til udhæng eller i havens træer og buske.

Besøgende kan også få en snak med Peder Christensen, som efterhånden har besøgt museet flere gange.

Museet vil også benytte lejligheden til at fortælle om de sidste nye udstillinger: Platter i vinduet om den nordiske fauna, borgerforeningens jubilæumsudstilling samt idrætsforeningens nåle, krus, glas og pokaler, der er udstillet for tiden. Sammen med den faste udstilling med guldaldermalerier, indbo og gamle landbrugsmaskiner.

Desuden er der mulighed for at besigtige museet efter renoveringsprojektet, og der vil sædvanen tro være kaffe på kanden, ligesom døren til lokalarkivet står åben.

Ordet er dit