Tip os
Foto: Colourbox

Mystisk røveri på rasteplads ved Ilskov

28-årig mand blev slået i ansigtet og truet med kniv, da han holdt ind for at lade vandet på rasteplads
06. oktober 2017, 09.56

ilskov En 28-årig mand fra Herning ringede i aftes til politiet og anmeldte et røveri.

Den rystede mand fortalte, at han var ovefaldet på vej hjem fra sit arbejde i Viborg.

Et sted nord for Ilskov holdt han ind til siden ved en rasteplads for at lade vandet.

Da han sætter sig tilbage i sin bil, kommer en anden bil ind på rastepladsen. Ud stiger en mand og banker på bilens siderude. Den 28-årige ruller vinduet ned, får to slag i ansigtet og bliver truet med en kniv. Han udleverer 9500 kroner og sin mobiltelefon til røveren, der forsvinder.

Den 28-årige kører hjem til Herning og kontakter politiet. Han har ikke synlige skader i ansigtet efter overfaldet, men hans trøje er revet i stykker.

Lokalpolitiet i Herning oplyser, at den 28-årige ikke kan give et signalement af hverken røver eller bil.

Politiet hører gerne på 114 fra folk, der har set noget ved en rasteplads nord for Ilskov torsdag aften ved 22-tiden.

Ordet er dit