Tip os
Carl Erik Lundsgaard med en af sine selvbyggede træharmonikaer.
Foto: Anders Helleskov

Motion for smilebåndet

09. januar 2017, 14.29

aulum - Som professionel musiker blev jeg tit beskyldt for at snakke for meget. Det fik jeg lavet om på, så jeg nu mere er historiefortæller med musik og sange som helt integrerede komponenter.

Sådan beskrev harmonikaspilleren Carl Erik Lundsgaard sig selv, da han stod for den musikalske underholdning på højskoleweekenden lørdag aften. Han har spillet på harmonika siden sit 9. år og siden sit 14. år optrådt på scener såvel i Danmark som rundt omkring i Europa. Det har givet ham mange erfaringer og færdigheder både menneskeligt og musikalsk. At spille på selvbyggede træharmonikaer, som han medbragte en tre-fire stykker af slagsen til koncerten, sætter dog sine begrænsninger, hvad angår det tekniske.

Men det blev der rigeligt kompenseret for, idet det blev krydret med sange, anekdoter og fortællinger om betydningsfulde begivenheder i hans liv, alt sammen fremført med nærvær, indføling og charme, som gav tilhørerne motion for smilebåndet og en god oplevelse. ok

Ordet er dit