Tip os
Foto: Colourbox

Mor med barnevogn overfaldet

Et par uddelte knytnæveslag og spark til mor, der var på gåtur med sit barn
05. oktober 2017, 09.42

VOLD En mor kommer onsdag eftermiddag klokken 15.15 gående med sit barn i en barnevogn på Stadion Alle i Ikast, da hun bliver antastet af et par, der sviner hende til verbalt, og som efterfølgende overfalder hende med to knytnæveslag og spark over skinnebenet.

Kvinden mener ikke, at hun har noget udestående med de to, som hun har forklaret til politiet, efterfølgende forsvandt i en mørk eller sort bil af ukendt mærke.

Hun beskriver herren i parret som en udenlandsk mand med tæt, mørkt hår og en lang jakke og kvinden som værende med somaliske træk iført et orange tørklæde.

Hvis der er vidner, som har set parret eller overfaldet onsdag eftermiddag omkring Stadion Alle 24 - så hører politiet gerne nærmere på telefonnummer 1-1-4.

Ordet er dit