Tip os
26-årig faldt ti meter ned på betongulv.

Mand faldt 10 meter og ramte betongulv i lade i Simmelkær

26-årig fløjet til Aarhus med lægehelikopter
18. juli 2017, 10.20

Simmelkær I går eftermiddag var en 26-årig mand fra Herning udsat for en arbejdsulykke, mens han var i gang med at reparere et tag i Simmelkær.

Ifølge politiets oplysninger var den 26-årige mand ved at lægge tag på en lade, da han faldt omkring 10 meter ned og ramte et betongulv.

- Han var i første omgang bevidstløs, men kom til sig selv. Han klagede over smerter i arme, ben og kroppen, og han er fløjet til Aarhus med lægehelikopter. Vi har ikke nyt om hans tilstand, fortæller politikommissær Hernning Præstegaard fra lokalpolitiet i Herning.

Arbejdstilsynet skal nu se på sagen, som det er normal procedure ved arbejdsulykker.

Ordet er dit