Tip os
Mathura Sivakumar.
Foto: Privat

Læger frikendt efter tragisk dødsfald

19-årige Mathura Sivakumars død på universitetshospital var et hændeligt uheld, vurderer politiet. Forældrene fra Herning har klaget til Statsadvokaten
19. september 2017, 13.58

19-årige Mathura Sivakumars tragiske død i december efter en kikkertundersøgelse af lungerne på Aarhus Universitetshospital var et hændeligt uheld. Sådan lyder konklusionen fra Østjyllands Politi, som har stillet efterforskningen af sagen i bero efter at have gransket obduktionserklæringen og modtaget en sagkyndig udtalelse fra en professor i lungemedicin.

Styrelsen for Patientsikkerhed fastslår ligeledes, at der ikke er grundlag for en tilsynssag.

Beslutningen har fået den 19-årige kvindes familie til at klage til Statsadvokaten. Forældrene mener, at afgørelsen er truffet på et for løst grundlag, idet myndighederne ikke forholder sig til, hvad der skete før og under selve kikkert­undersøgelsen.

- Sundhedsvæsenet burde have indset, at det var for farligt at udføre kikkertundersøgelsen, når min datter havde en cyste på den ene lunge. Det tyder ikke på, at lægerne har været så forsigtige, som de burde have været, siger faderen Sivakumar Rasiah.

Han kritiserer også, at Østjyllands Politi fortsat hemmeligholder selve obduktionserklæringen, som familien endnu ikke har fået lov til at se.

Læs mere i dagens Herning Folkeblad og her på aoh+

Ordet er dit