Tip os
Dirigent Jesper Grove Jørgensen i spidsen for det store kor ved landsstævnet i Herning. ?Privat

Korkoncert og korsuite

02. juni 2017, 13.04

VILDBJERG-HERNING Landsforeningen Danske Folkekor havde i den forgangne weekend landsstævne i Herning, som blev afsluttet med en korkoncert på Herning Gymnasium.

Både Vildbjerg Koret og Karolinekoret fra Hammerum var blandt de 158 deltagere ved stævnet, der havde besøg fra alle de seks kredse, som Danske Folkekor er delt op i.

Da stævnet blev holdt i Herning, var det Vestjyske Folkekor, der stod for alt det praktiske. Formanden for Vestjyske Folkekor, Annette Fousing, havde derfor en travl optakt og weekend, som heldigvis blev godt overstået.

- Det er ingen sag, når 53 frivillige hjælpere fra den vestjyske kreds hjalp til. Det viser, hvor stort sammenholdet er i kredsen, siger hun.

Til stævnet, der fandt sted fra torsdag til lørdag, var blandt andet uropførelse af en nykomponeret korsuite af Jakob Høgsbro, som har benyttet tekster af digteren Rune T. Kidde. På programmet var også danske sange, oplæsning på jysk samt flere andre musikalske indslag, før afslutningen lørdag med en åben koncert, som fik besøg af 53 gæster.

Ordet er dit