Tip os
Peter Langborg.

Kirkestiens kapitalisering

06. juni 2017, 11.45

KIRKESTIEN I forlængelse af Ernst B. Knudsens indlæg her i avisen torsdag 1. juni omkring den hedengangne »Kirkestien« i Østergade, synes det relevant at tilføje til afslutningen på indlægget, hvor Ernst B. Knudsenskriver »Hvis Borgmesteren og Teknik- og Miljøudvalget havde inddraget alle parter, kunne man måske have lavet en ny plan med bevaring af Kirkestien med en passage igennem det nye byggeri, samtidig med, at man lavede en forskønnelse af gårdmiljøet. Det kunne måske endda have være gjort til en fordel for restaurant Bones«.

Såfremt man var gået videre med projekt »Kirkestien«, ville man ikke fra det Venstrestyrede byråd kunne forære ejeren af Østergade 7, Georg Sørensen - en af spidserne i Lars Krarups omgangskreds - et areal, som denne nu kan opkræve husleje af. Hvis det af Herning Kommune på borgernes vegne forærede areal, 100 kvadratmeter, er det, med en lejeindtægt på antagelig mindst 1200 kroner per kvadratmeter, en foræring på årligt 120.000 kroner fra borgerne i Herning til Georg Sørensen, foranlediget af Venstres enegang i byrådet.

Ordet er dit