Tip os
Jordemødrene topper, men igen i år står det skidt til for politikere, bilforhandlere og journalister, som skraber bunden, når det gælder troværdighed.
Foto: Flemming Hansen

Jordemødre er de mest troværdige - se hele listen her

14. september 2017, 11.57

Troværdighed Danskerne har stor tiltro til jordemødrenes arbejde med at rådgive kommende forældre og hjælpe børn til verden hver dag. De belønnes derfor med førstepladsen som Danmarks mest troværdige faggruppe. Det viser den årlige troværdighedsundersøgelse fra Radius, hvor 25 faggrupper vurderes.

I årets måling nyder offentlige faggrupper som sygeplejersker, dommere, læger og politibetjente igen stor tillid. Alle faggrupperne kan glæde sig over en placering i toppen af troværdighedsmålingen.

- Danskerne viser igen i år, at de har stor tillid til de faggrupper, som løser de nære velfærdsopgaver. Den store tillid bunder særligt i, at danskerne synes, at de er vigtige for det danske samfund, og fordi vi beundrer det håndværk eller arbejde, som de udfører, siger seniorpartner og bestyrelsesformand i Radius, Nicolaj Taudorf Andersen, i en pressemeddelelse.

Men ikke alle offentlige hverv oplever høj troværdighed. Politikere, embedsmænd og socialrådgivere er placeret i eller tæt på bunden. Særligt politikere har svært ved at vinde danskernes tillid. De har igen i år den laveste troværdighed af samtlige 25 faggrupper. De folkevalgte politikere nyder dermed mindre tillid end eksempelvis bilforhandlere, journalister og ejendomsmæglere.

Hele Listen

Radius Kommunikation og Epinion har spurgt 2037 repræsentativt udvalgte danskere, hvilke faggrupper de har mest tillid til, og listen ser sådan ud.

1. Jordemødre

2. Sygeplejersker

3. Dommere

4. Læger

5. Politibetjente

6. Fysioterapeuter

7. Præster

8. Soldater

9. Tandlæger

10. Skolelærere

11. Hjemmehjælpere

12. Pædagoger

13. Landmænd

14. Buschauffører

15. Advokater

16. Iværksættere

17. Håndværkere

18. Socialrådgivere

19. Embedsmænd

20. Parkeringsvagter

21. Bankrådgivere

22. Ejendomsmæglere

23. Journalister

24. Bilforhandlere

25. Politikere

Kilde: Radius Kommunikation med data fra Epinion's Danmarkspanel

Ordet er dit