Tip os
Foto: Colourbox

Indbrudsbølge over weekenden i Gjellerup

Fire indbrud indenfor en kilometers radius
04. september 2017, 13.16

Gjellerup I løbet af weekenden har der været fire indbrud i samme område i Gjellerup, oplyser lokalpolitiet i Herning.

Der har været to indbrud på Søndertorp, et på Nørretorp og et på Østertorp og dermed ligger gerningsstederne inden for en radius på en kilometer. Alle steder er der blevet stjålet smykker, derudover er der spor efter færden over hele huset i flere af husene, og på Søndertorp er huset blevet fuldstændig gennemrodet. Tyvene er desuden sluppet af sted med blandt andet samlerobjekter, mobiltelefoner og en computer.

I to af boligerne er der endnu ikke fuldt overblik over tyvekosterne, da beboerne har været på ferie.

Værktøjet, der er brugt til at bryde ind har været forskelligt de fire steder, og eftersom indbruddene er spredt ud over hele weekenden, er det svært at sige, om der er tale om de samme gerningsmænd, men politiet kan ikke udelukke det.

Indbruddene har fundet sted et tidspunkt mellem torsdag aften og søndag.

Ordet er dit