Tip os
A Rush Of Coldplay gør meget ud af deres sceneshow ?PR-foto

Hyldest til Coldplay

A Rush Of Coldplay i Bakkehuset
20. marts 2017, 19.45

IKAST Med mere end 60 millioner solgte albums og hele 15 radiohits har Coldplay udviklet sig til et af de mest populære bands overhovedet. Storladne og iørefaldende hits som Yellow, Clocks, Viva la Vida og Paradise har gjort det britiske rockband til allemandseje.

Det danske tributeband A Rush of Coldplay er dannet og tager på turne landet rundt som en hyldest til det verdensberømte band.


Tæt på den ægte vare

»A Rush of Coldplay fire mands store besætning genskaber ikke blot Coldplays store lyd, men også deres visuelle udtryk. Alt sammen for at ramme et af verdens største rockbands så tæt som muligt«, skriver bandet på sin hjemmeside.

Og det kunne man ved selvsyn konstatere i Bakkehuset, der havde bandet på besøg for et par år siden, hvor det en fredag aften fyldte Bakkehuset.

Nu er det her igen, og bandmedlemmerne Thomas Sørensen, vokal/piano, Joel Lohse Andersen, bas, Jeppe Schaumburg, trommer og Steffen Smith, guitar/kor, er klar til at vise, at de er blevet endnu bedre.

Man kan høre dem i Bakkehuset fredag 31. marts.


Ordet er dit