Tip os
  • 1/:
    Foto: Mingo Photos
  • 1/:
    Foto: Mingo Photos
  • 1/:
    Foto: Mingo Photos
  • 1/:
    Foto: Mingo Photos

Håndbolddynastiet fra Hauge

Far Bjarne og søn Jesper Nøddesbo har begge har trådt deres håndboldmæssige barnesko i Hauge G.I.F. - i en familie, der gennem tre generationer har elsket at spille håndbold. Mens Bjarnes karriere sluttede, da Jespers rigtig tog fart, har de to generationer fundet et smuk fællesskab i deres fælles passion. Far & søn er sat stævne på gården uden for Gjellerup, hvor Jesper voksede op
21. september 2017, 06.23

ZOOM Magasinet Zoom er på gaden, og på aoh.dk bringer vi løbende artikler derfra. Så følg godt med de næste par dage. Vi lægger ud med denne artikel om far Bjarne og søn Jesper Nøddesbo. Go' fornøjelse.

FAMILIEN

Da Jesper Nøddesbo og hans søskende voksede op, tilbragte de oceaner af timer i Hammerum Hallen, hvor begge forældre spillede håndbold.

- Man kan siger, at han er født ind i håndbold. Både min kone, Sonja og alle Jespers fire bedsteforældre har spillet håndbold. Det er i gennem håndbold, vi har mødt hinanden. Og hvis man tæller efter, tror jeg, at vi har mindst 30-35 håndboldspillere i familien. Så ja, vores tre unger har tilbragt rigtig mange timer i hallen, fortæller Bjarne Nøddesbo.

Selv husker Jesper det som en dejlig tid.

- Jeg har selvfølgelig ikke kendt andet, men jeg husker det som en god tid. Det var jo Bamse og Kylling og pommes frites i hallen. Og så snart banen var ledig, skulle man ind og skyde på mål.

Men håndbolden er ikke den eneste sportsgren, børnene har prøvet kræfter med. Blandt andet blev der spillet hockey i garagen og fodbold på plænen. Og fordi Mor-Sonja havde heste, prøvede Jesper også

- Så at det blev håndbolden har været hans eget valg. Vi har ikke presset på, siger Bjarne og afslører, at sporten stadig fylder meget, når familien mødes.

- Når vi er til familiefester, skal vi da gerne have en kamp. Ikke nødvendigvis håndbold - sidst bankede familiens ældste de yngste i volleyball. Og når der er konfirmation i familien, bliver det ofte holdt, hvor man kan komme ud og røre sig. På samme måde har det også altid været accepteret, at man er nødt til at smutte fra en familiefest, fordi man skal spille kamp, forklarer han.

- Men nu lyder vi næsten sådan helt ensporede. Det er vi altså ikke. Vi kan sagtens lave andet og tale om andet end sport, » når familien er samlet. Måske især, når familien er samlet. Så er det mere børn eller helt almindelige ting som enhver anden familie, vi taler om. Ikke håndbold, siger Jesper Nøddesbo.

TALENTET

Vejen til toppen i international håndbold har været kringlet og snoet for Jesper Nøddesbo, der som førsteårs junior var tæt på helt at stoppe med at spille.

- Jeg kan egentlig ikke huske, at jeg på et tidspunkt har fået at vide, at jeg havde talent. Men jeg kan huske en samtale i bilen med min far en dag, hvor jeg sagde, at jeg gerne en dag ville blive god nok til at spille på landsholdet. Han svar var: »Så skal der trænes meget!« Det har jeg i den grad taget med mig hele vejen. Det kommer ikke af sig selv, hvis man vil være topspiller.

- Der er nogen der tror, at når man har talent som Jesper eller er vokset op i håndboldhallen, så er det nemt at blive stjerne. Men det er det ikke. Det er hårdt arbejde - hele vejen, siger Bjarne Nøddesbo.

Da Jesper således blev førsteårs junior, følte han, at evnerne som bagspiller ikke helt slog til. Efter en tur rundt på de forskellige positioner, begynde han at frygte, at næste stop var bænken.

- Og det var jeg selvfølgelig ikke interesseret i. Men så ramte jeg stregen, og så gik det pludselig stærkt. Den position passede godt til mig, for pludselig kom jeg på udvalgte hold - det havde jeg ikke prøvet før.

Da talentet for alvor viste sig, var Jesper Nøddesbo ikke et øjeblik i tvivl om sine forældres opbakning. Både men-talt, økonomisk og i forhold til at køre alle tre børn til træning og kamp.

- Der var fart på i weekenderne med tre børn, der spillede håndbold - og det var meget på vores præmisser. Så er man ikke i tvivl om, at opbakningen er der, og den gør en stor forskel, hvis man vil dyrke sit talent. Jeg kan huske, at en landstræner en gang blev spurgt om de største talenter, han havde trænet. Han nævnte en del andre, og da han nævnte mit navn, var det især min evne til at træne selv - og mine forældre fantastisk opbakning, han pegede på.

Bjarne Nøddesbo husker det ikke som en prioritering, men derimod som et vilkår.

- Sådan var det jo bare. Vi havde valgt at bo på landet, og så skal børnene altså køres indimellem. Og vi ofrede gerne den tid, der skulle til. Jeg tror egentlig ikke, vi tænke så meget over det. Sådan var det bare, siger han.

- Men det er ikke rigtigt, far. Det er altid en prioritering - og I valgte at bruge tid på os. Nu, hvor jeg selv har fået børn, kan jeg virkelig se, hvor meget det kræver. Det var virkelig luksus dengang, der ser jeg nu.

KARRIEREN

Første gang, Bjarne Nøddesbo kan huske, at sønnen talte om at blive professionel håndboldspiller, var efter en tur til Portugal som yngling, hvor Jesper blev kåret til turneringens bedste spiller.

- Dagen efter ringede en agent, som ville have Jesper til Frankrig at spille. Men vi synes, han var for ung. Han var jo ikke en gang færdig med skolen og skulle så pludselig leve, bo og spille så langt væk.

Selv husker Jesper Nøddesbo blot, at han ikke som mange andre unge drømte om, at han skulle være professionel i mægtige Barcelona.

- De spillere, man målte sig med, var jo seniorerne i Hauge, og det var dem, man gerne ville være lige så god som. Men i takt med at man blev ældre og horisonten udvidede sig, blev drømme nok også anderledes.

Men springet fra yngling til senior blev lidt af en udfordring, og igen var Jesper Nøddesbo tæt på at kvitte håndbolden.

- Det er et svært spring, fordi man oplever,at det ikke bare handler om håndbold og at være ung og hurtig. Men også om erfaring og fysik. Men det er også det tidspunkt, mange vælger, om de vil være professionelle, eller om de vil stoppe og finde på noget andet at lave. Jeg tog min studentereksamen og spillede håndbold. Og jeg begyndte på læreseminariet og spillede håndbold. Men til sidst tog håndbolden for meget tid, så jeg droppede studierne.

På det tidspunkt var Jesper blevet gammel nok til selv at tage beslutningen - selvom familien stadig ofte var med på råd.

- Jeg har kun oplevet, at familien har bakket op. Men vi lever også i Danmark med et sikkerhedsnet af en anden verden. Så hvis man ikke tør gå efter sine mål her...? Men jeg har faktisk haft mine forældre en del på sidelinjen. Også da jeg forhandlede min første professionelle kontrakt, som var med Tvis. Jeg kan huske, at vi sad i køkkenet og snakkede den igennem.

- Jeg har være med i mange ting, og vi har da fulgt Jesper i hans karriere, så meget vi kan. Blandt andet til lands-kampene. Det jeg fortryder mest i den sammenhæng er, at jeg ikke var med til hans præsentation i Barcelona. Det var stort, men der kom et eller andet i vejen herhjemme, så det ikke kunne lade sig gøre. Det ærgrer jeg mig stadig over den dag i dag, fortæller Bjarne Nøddesbo.

FREMTIDEN

Efter ti sæsoner i Barcelona skrev Jesper Nøddesbo i maj en treårig kontrakt med Bjerringbro-Silkeborg. Hen over sommeren bragte det ham og familien tilbage til Danmark. Til det som mange - også ham selv - kalder den forment-lig sidste kontrakt.

- Jeg har det godt fysisk og mentalt. Men på mange måder håber jeg, det er sidste kontrakt. Forstået på den måde, at jeg håber, at de næste tre år vil bringe noget nyt ved siden af håndbolden. Noget nyt, som roligt vil overtage den passion, jeg føler for håndbold. Hvis jeg er klar til det nye om tre år, så føler jeg, at jeg er lykkedes. Så har jeg taget et nyt skridt. For jeg må indrømme, at jeg frygter det cut, det bliver at måtte undvære håndbold, hvis det kommer fra den ene dag til den anden, når kroppen pludselig ikke vil være med mere. Det tomrum, det ville efterlade, det frygter jeg, siger han og forklarer, at hans kone, Rikke, på den måde har tre år til at genopfinde sig selv i Danmark.

Når hans tur så kommer til at stoppe håndboldkarrieren, er hun forhåbentlig i fuld gang med sin karriere, så der kan blive ro og rum til, at han også lander på benene uden for håndboldbanen.

- Men når man på den måde forsøger at komme den overgang i forkøbet - og samtidig går i gang med at skabe sit et helt nyt liv, er der da nogle store spørgsmål, som presser sig på. For hvad er det egentlig, man vil med sit liv?, siger den hjemvendte håndboldstjerne, der siden kontrakten med Bjerringbro-Silkeborg ofte har hørt spørgsmålet: Hvor-dan er det så at komme hjem?

- Faktisk er vi ikke rigtig »hjemme« endnu, nok snarere i en slags gråzone. For mig er »hjem« en følelse, som vi ikke rigtigt har ramt endnu. Vi er ikke 100 % på plads og bor i en midlertidig bolig, indtil vi finder det helt rigtige. Barcelona var »hjemme« i 10 år. Hvis det skal skubbes ud, er det nok vigtigt, vi finder rigtigt på plads og får truffet de rigtige valg. Vi kommer bestemt til at savne Barcelona. Men heldigvis kan Danmark og Spanien noget forskelligt, så det handler bare om at fokusere på det bedste, siger han smilende. Men én, der i hvert fald allerede nu glæder sig over skiftet er Bjarne Nøddesbo:

- Jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at det ikke er dejligt at få dem alle sammen, ikke mindst børnebørnene, lidt tættere på.

Fakta om Jesper Brian Nøddesbo

Fødselsdato: 23. oktober 1980 (36 år)

Fødested: Herning

Position: Stregspiller

Nuværende klub: Bjerringbro-Silkeborg

Tidligere klubber: Hauge G.I.F, Tvis Holstebro, KIF Kolding, FC Barcelona.

223 landskampe, 450 mål for landsholdet.

Har vundet tre VM-medaljer (to sølv og en bronze), tre EM-medaljer (guld, sølv og bronze) og OL-guld med landsholdet samt seks spanske mesterskaber og to Champions League-trofæer med FC Barcelona.

Bjarne Nøddesbo

Fødselsdato: 3. juni 1953 (64 år)

Fødested: Sønderborg

Position: Venstre bak

Klubber: Ulkebøl, Hauge G.I.F.

Var topscorer i Hauge G.I.F. i én sæson med 196 mål

Ordet er dit