Tip os
Forfatteren Dorthe Nors fra Herning

Herning-forfatter nomineret til stor international pris

Dorthe Nors jubler efter hendes roman »Spejl, skulder, Blink« klarede skærene, da der skulle udnævnes seks kandidater til bog-prisen »The international Man Booker Prize«
20. april 2017, 21.24

- »Spejl, skulder, blink« blev shortlistet til The International Man Booker Prize. SÅ GLAD!!!

Sådan lyder det fra Dorthe Nors på Herning-forfatterens facebookside. Her fortæller hun også, at hun spontant brød ud i tårer, da de ringede og gav hende den gode nyhed.

Glædestårerne skyldes, at folkene bag den internationale bogpris torsdag aften skar feltet ned fra tretten til seks kandidater - og Nors klarede skærene.

De seks forfattere - og deres oversættere, da prisen også går til dem - modtager 1000 pund. Vinderen - der kåres 14. juni - modtager 50.000 pund.

De seks nominerede er:

Mathias Enard (Frankrig) og Charlotte Mandell (US) for »Compass«

David Grossman (Israel) og Jessica Cohen (US) for »A Horse Walks Into a Bar«

Roy Jacobsen (Norge) og Don Bartlett (UK), Don Shaw (UK) for »The Unseen«

Dorthe Nors (Danmark) og Misha Hoekstra (US) for »Spejl, skulder, blink«

Amos Oz (Israel) og Nicholas de Lange (UK) for »Judas«

Samanta Schweblin (Argentina) og Megan McDowell (US) for »Fever Dream«

Ordet er dit