Tip os
Inge Precht har været i mediernes søgelys i forbindelse med frivilligt ulønnet arbejde.
Foto: Jesper Wind

Godt nyt for Sunds-frivillig

28. august 2017, 12.43

sunds Der er stor glæde i idrætsorganisationerne DGI og DIF over, at reglerne for frivilligt ulønnet arbejde nu forenkles, så det bliver nemmere for folk på efterløn eller dagpenge at udføre frivilligt ulønnet arbejde. Det skriver DGI i en pressemeddelelse.

Aftalen skaber tryghed blandt de frivillige, der har været bekymret for, om de ville blive trukket i efterløn eller dagpenge på grund af deres frivillige arbejde.

Aftalen og de nye regler vil gøre, at 63-årige Inge Precht fra Sunds ved Herning nu kan ånde lettet op og igen gøre en forskel som frivillig. Inge Prechts sag har været omtalt flere gange, siden Ankestyrelsen i oktober 2016 afgjorde, at hun ville blive trukket i efterløn, hvis hun var frivillig ulønnet instruktør i Sunds Forenings Fitness. Efter Inge Prechts sag kom frem, har mindst 7 efterlønnere oplevet, at deres A-kasser har sagt nej til, at de kunne være frivillige.

Også andre organisationer og foreninger har oplevet problematikken med uklarhed om reglerne for frivilligt arbejde.

Ordet er dit