Tip os
  • 1/: Ann Østergaard Bjørn, Lagermedarbejder i Herning: - Det er rart, at de rækker en hånd ud og siger, at de nok skal hjælpe os. De har jo lidt været tvunget til at fyre os, så det er rart, at de bruger deres kræfter og tid på at hjælpe os videre, for de vil jo heller ikke have, at vi står uden arbejde. Jeg kan godt lide, at virksomhederne kommer her, og man kan aflevere sit CV til den person, der faktisk har med ansættelser at gøre.
    Foto: Henrik Ole Jensen
  • 1/: Mogens Rasmussen, projektleder i dagrofas vareforsyning: - Jeg synes, at det er godt at få noget information, for jeg har aldrig været ude at søge job før. Jeg har 29 års anciennitet hos Dagrofa, og nu står jeg i en svær situation og skal ud og finde job som 57-årig. Jeg tænker, at jeg kan bruge det med, at vi kan lægge CV'er op på blandt andet Jobnet, og der kan blive kigget på dem. Det er også en god ting, at der kommer nogle virksomheder ud.
    Foto: Henrik Ole Jensen
  • 1/: Casper Bruhn, Lagermedarbejder i Vejle: - Jeg synes, at det er rigtig rart, at de gør noget for os, der er blevet opsagt. Det er jeg meget positivt overrasket over, for det er ikke alle virksomheder, der vil stille de tilbud til rådighed. Jeg tænker, at det kan hjælpe mig til at søge lidt bredere geografisk, for nu kommer mit CV ud i flere byer, end jeg nok selv ville have tænkt på at søge.
    Foto: Henrik Ole Jensen

Fyrede hos Dagrofa roser virksomhedens hjælp til nyt job

24 fyrede fra Dagrofa i Herning var i går inviteret til jobcafe
19. maj 2017, 13.01

Fyringer Herning Folkeblad var torsdag eftermiddag inviteret med, da Dagrofa holdt jobcafé for sine fyrede medarbejdere. Her var der blandt andet samlet virksomheder, som lige nu søger folk.

Læs i billedteksterne, hvad tre af de opsagte medarbejdere synes om tiltaget.

Råd til ledige

Jobcenter Herning gav hos jobcaféen Dagrofa blandt andet disse råd til, hvordan man finder nyt job:

Benyt muligheden for at oprette dig på Jobnet.dk

Ved uopfordrede ansøgninger skal du fastholde initiativet og selv kontakte virksomheden efterfølgende

Vær åben omkring din situation over for familie og venner. Det er via netværk, de fleste job bliver besat

Overvej at melde dig ind i et vikarbureau. Det kan være vejen til fast job<\/p>

Ordet er dit