Tip os
Foto: Colourbox

Frustreret mand trak nødbremsen i tog

Det koster en 50-årig mand en bøde, at han tirsdag hev tre gange i togs nødbremse
12. juli 2017, 10.00

Aulum En 50-årig mand fra Hvidovre blev i går sigtet for at have overtrådt jernbaneloven.

Manden steg på toget i Struer med retning mod København. Med ham var en 45-årig kvinde fra Køge.

Da toget kom forbi Holstebro banegård, blev den 50-årige bedt om at flytte plads, da en anden passager havde reserveret pladsen, som han sad på.

Det passede dog ikke den 50-årige, som i frustration over at være blevet smidt væk fra sin plads hev i togets nødbremse tre gange.

Den opførsel medførte efterfølgende, at en velkomstkomité bestående af betjente med hundepatrulje tog imod manden på Aulum Station, hvor han blev smidt af toget og modtog en bøde.

Ordet er dit