Tip os
Anders Vistisen.

EU hænger på Tyrkiet

12. januar 2017, 10.45

TYRKIET Da EU-Kommissionens formand, Jean Claude Juncker, sidste år indgik en aftale med Tyrkiets præsident Erdogan om at stoppe flygtninge og migranter i at rejse til Europa, var lykken stor hos Juncker og mange EU-tilhængere. Men her knap et år senere har aftalen udviklet sig til et mareridt.

EU har pinedød brug for Tyrkiet til at holde flygtninge og migranter ude for at kunne legitimere det europæiske projekt levedygtighed. Og det selvom præsident Erdogan trækker Tyrkiet i en islamistisk retning, som på alle måder er det diametralt modsatte af vestlige værdier.

Erdogan ved godt, at EU har mere brug for Tyrkiet end omvendt og derfor kan Tyrkiets præsident foretage drastiske forringelser af den almindelige tyrkers retssikkerhed, lukke uddannelsesinstitutioner i massevis og fyre »vestligt sindede« jurister, lærere og religiøse forkyndere i tusindvis - uden at EU reagerer. EU har solgt sin sjæl til en islamisk leder, som står for alt det, EU normalt fordømmer.

Jeg har aldrig set Tyrkiet i EU for mig, og udviklingen den seneste tid har blot manifesteret dette. Derfor er det også trist, at EU nu har gjort sig dybt afhængig præsident Erdogan.

Ordet er dit