Tip os
Karl Højhus Jeppesen.

Et plaster på såret med ny politistation i Herning

21. april 2017, 12.00

POLITISTATION Justitsministeriet har givet grønt lys for byggeriet af en ny politistation i Herning, hvilket vi hilser med stor tilfredshed samt er mega godt tilfredse med i Konservative i Herning Kommune.

Placeringen af den nye politistation bliver helt optimal, idet den skal ligge ved siden af den nuværende retsbygning og dermed tæt på motorvejen.

Den nye og moderne politistation skal være med til at fremtidssikre politiet i Midt- og Vestjylland samt give politiet mere plads til at udføre deres vigtige opgaver i området.

Projektet er langt fremme, derfor er der store forhåbninger om, at det færdige byggeri af den nye politistation kan stå klar til lokalpolitiet i Herning inden for to år.

Dønningerne har endnu ikke lagt sig, efter det politisk mega uskønne og ulækre slagsmål om placeringen af politiskolen i Vejle frem for Herning og der vil temmelig sikkert fremkomme flere bølgeskvulp fremover.

På foranledning af Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er politiskolen blevet placeret i Vejle, men uanset hvem og hvor ofte der tales om uretfærdighed, fejl og løgne, tror jeg i det foreliggende tilfælde ikke på, det er realistisk, at politiskolen alligevel havner i Herning.

Vi må erkende, at slaget blev tabt om placeringen af politiskolen i Herning, lad os derfor glæde os over, at Justitsministeriet har givet grønt lys for byggeriet af den nye politistation i Herning.

I Konservative i Herning Kommune føler vi, det er rigtig godt og vi glæder os over, at projektet blev godkendt og dermed et plaster på såret med ny politistation i Herning.

Med de bedste ønsker om en god og positiv weekend til alle.

Ordet er dit