Tip os
  • 1/: Vær kreativ med frugt- og grøntpålæg. Du kan bruge alle slags frugter og grøntsager, der giver farve og friskhed i madkassen. ?
    Foto: Line Falck Christensen
  • 1/: En madkasse, der passer i størrelse til den mængde mad, der spises, er rigtig god at pakke maden ned i. Man behøver ikke at pakke madderne ind enkeltvis, men man kan bruge papiret til lidt opdeling i madkassen.
    Foto: Line Falck Christensen
  • 1/: Pizzasnegle.
    Foto: Line Falck Christensen
  • 1/: Æggewraps.
    Foto: Line Falck Christensen
  • 1/: Risruller med grønt og laks.
    Foto: Line Falck Christensen

Mad

En god skolemadpakke: Mere end bare to flade med leverpostej

For mange forældre drukner den spændende madpakke i hverdagens praktik, og det er en skam, for næring er kilden til læring. Heldigvis er der inspiration at hente
13. august 2017, 13.04

Skolestart står for døren, og inden længe stifter 60.000 nye forventningsfulde skolebørn bekendtskab med både alfabetet og matematik, men også med forventningens glæde om, hvad der mon er i madkassen i dag. Og netop madpakken er noget, der kan give forældre landet over grå hår bare at tænke på.

- Rigtig mange forældre tænker tilbage på den kedelige madpakke, de selv fik med, hvor der var leverpostej og spegepølse, men i dag er der så mange flere muligheder for at lave en spændende madpakke. Mange gør det sværere, end det er, for det kræver faktisk ikke de store ressourcer eller overskud at lave en nem og lækker madpakke, der vil gøre ungerne glade, siger Kaja Nymand.

Som mor til tre har hun i flere år delt inspiration til sunde madpakker på sin blog sundemadpakker.dk, og hendes bedste tips og tricks til spændende madpakker er netop blevet samlet i bogform og udgivet.

Når madpakken spiller en stor, men måske ikke altid elsket rolle i vores hverdag, skyldes det også, at det i dag ikke kun handler om at få noget næring i vores børn, mener madhistoriker Betinna Buhl, der er museumsinspektør for Det Grønne Museum:

- For forældre er madpakken forbundet med kærlighed og omsorg for deres børn. Derfor skal den både mætte og være nærende, så man kan være effektiv resten af dagen, men samtidig fortæller den også en hel del om os som mennesker og det hjem, vi kommer fra, siger hun.

Millioner af madpakker

Madpakkens blakkede ry med to flade rundtenommer stammer tilbage fra 1970'erne, hvor alle fik det samme med. Men den indstilling til madpakken er en saga blot, mener Bettina Buhl:

- Vi er i højere grad begyndt at eksperimentere med det hjemmelavede og madvarer, der har en historie eller kommer fra en lokal producent. Det hænger også sammen med den »trofæ-kultur«, vi lever i, hvor vi hver især er specielle, men det er vores børn også. Hos børnefamilierne er det hele 75 procent af børnene, der får madpakke med i hverdagene, viste en undersøgelse for få år siden. Det betyder, at der i Danmark bliver smurt svimlende 11,7 millioner madpakker om ugen. Men med så mange madder, der skal smøres, betyder det også, at mange forældre med tiden går død i det.

- Man skal tænke madpakken ind i den samlede husholdning og ikke som et projekt for sig med sine egne elementer, der kun bruges der. Hvis man planlægger lidt fremad, kan madpakken være et hurtigt overstået kapitel i en travl hverdag, og man kan desuden begrænse madspild, siger Kaja Nymand.

For præcis som da smørrebrødet så dagens lys, skal man tænke resterne fra gårsdagens aftensmad ind i husholdningen. Resterne fra en kylling kan peppe en pastasalat op eller udgøre fyldet i en sandwich eller wrap.

Tænk på børnenes behov

Selvom rugbrød og andre mættende elementer i madpakkerne er vigtige, så er variationen også altafgørende, hvis man skal sikre sig, at den ender i maven og ikke skraldespanden.

- For de mindre børn skal der være noget, de kan lide, og som gør dem mætte, og her behøver det ikke blive for avanceret. Men når det gælder de større børn, er det vigtigt, at man får italesat, hvad det er, de faktisk gerne vil have med på madpakken. Og hvad bedre end at tage dem med i køkkenet for at inddrage dem i madpakkerne. På den måde er man helt sikker på, de spiser sig mætte, når de er i skole, siger Kaja Nymand.

Hun mener desuden, særligt her efter skolereformens indtog med meget lange skoledage, at det er vigtigt, at man tænker børnenes skoledag ind i planlægningen.

Hvis de har en ekstra lang dag, skal der være et lille, lækkert mættende indslag i løbet af eftermiddagen, på samme måde som der skal være et stykke frugt eller en grovbolle i løbet af formiddagen.

- Man kan selv huske forventningens glæde til madpakken, og derfor er det ærgerligt, hvis man bare giver det samme med hver dag, for så mister barnet jo glæden ved at spise den. Det vil man jo heller ikke selv gide. Det kræver ikke meget overskud at løfte en kedelig madpakke til en spændende, hvis man tager sig tiden til at planlægge, siger Kaja Nymand.

Ordet er dit