Tip os
Foto: Colourbox

Donkraft skred: Medarbejder ramt i hovedet af anhænger

10. januar 2017, 10.23

Herning Politiet blev midt på eftermiddagen i går kaldt ud til en arbejdsulykke på dækcentret Euromaster på Lillelundvej.

En medarbejder var ifølge politiet i gang med at skifte dæk på en lastvognsanhænger og havde løftet den op på en donkraft.

- Den var sat på vangen, men donkraften skred, så anhængeren tippede og faldt 5-10 centimeter ned. Den ramte medarbejderen i hovedet, forklarer politikommissær Henning Præstegaard fra lokalpolitiet i Herning.

Medarbejderen er en 62-årig mand fra Herning, og han blev kørt til undersøgelse på sygehuset, hvor han ifølge politiet skulle være sluppet uden skader.

Han blev dog indlagt til observation.

Ordet er dit