Tip os
Alexander Sørloth er en af de mange dygtige spillere, som FCM kan bruge i sin rotation. Den stærke nordmand har vist gode takter som gardering for og supplement til topscorer Paul Onuachu. ?
Foto: Flemming Hansen

Den nødvendige FCM-rotation

FCM og ikke mindst cheftræner Jess Thorup får kritik for sine mange udskiftninger i startopstillingen. Men rotationen er nødvendig. Udfordringen er at få den til at fungere, mener Folkebladets sportsredaktør
13. august 2017, 10.07

Kommentar Indrømmet: Jeg tabte også mundvigene nedad, da de to Helsingør-scoringer tikkede ind på min telefon sidste søndag, mens jeg dækkede EM i cykling.

Og humøret blev ikke stort bedre, da jeg endelig fik lejlighed til se kampen. Det var ikke engang sort uheld - det var bare en sløj omgang bold af »ulvene«. Jeg tænker heller ikke, at Smart-odds og deres expected goals-udregninger vil mene, at FCM fortjente mere end højst ét point i Helsingør.

Men jeg tillader mig alligevel at opponere imod ét af de kritikpunkter, jeg stødte hyppigst på rundt på nettet og blandt egne venner i dagene derpå. Rotationen fik skylden. Hvorfor pokker »sparer« de spillere?

Mod Helsingør var seks stamspillere fra torsdagens europæiske sejr over polske Arka Gdynia hevet ud og erstattet af andre. Var det nu klogt? Solgte man sejren?

For mig at se er rotation uundgåelig for ethvert tophold i moderne fodbold.

Tempoet og mængden af kampe gør ganske enkelt, at de fysiske krav er steget voldsomt i fodboldens verden. Det har blandt andet ført til en eksplosiv vækst i skader over årene.

Prøv bare at tage et kig på holdfotos i gamle fodboldbøger. Der er noget bedre plads til en hel trup!

For at efterprøve min egen fornemmelse har jeg haft fat i lommeregneren og kigget lidt på nogle af de største hold i Europa. Dem med de mange kampe. Og set hvordan de faktuelt greb rotationen an i fjor. Se faktaboksen under denne artikel.

Alle tophold roterer

Én af de ting, jeg hæfter mig ved, er, hvor få spillere der er egentlig opnår bare 75 procent af spilletiden for de store hold.

I Real Madrid var det kun Toni Kroos og Cristiano Ronaldo, der nåede den milepæl sidste sæson, og de missede immervæk henholdsvis 12 og 14 kampe alligevel.

Også i Manchester City var der kun to spillere, der nåede 75 procent af spilletiden, og i Bayern München var der fire spillere med den bedrift.

Fælles for de tre, udvalgte storhold fra hver sin europæiske topliga er, at de alle havde nøjagtigt 19 spillere, der nåede minimum 20 kampe i sidste sæson.

Det er en stor forskel til tidligere tider. Eksempelvis var der kun 13 spillere, der nåede 20 kampe, da Arsenal blev engelske mestre i sæsonen 1990-91!

Ligeså mange kampe som de største

Men spiller nutidens europæiske stormagter ikke flere kampe end FC Midtjylland?

Ikke nødvendigvis. Hvis »ulvene« kommer i Europa League-gruppespillet, bliver det i denne sæson til mindst 14 europæiske kampe, 36 Superligakampe og i sagens natur mindst én kamp i DBU Pokalen. Det vil altså mindst blive 51 kampe og dermed én flere, end Bayern München havde i fjor.

De mange tal, synes jeg, understreger, at FCM har ligeså meget brug for rotation som alle andre klubber, der agter at spille mange europæiske kampe sideløbende med den hjemlige turnering.

Bredden er der

Efter min mening har FCM også bredden til det. I hvert fald på de fleste pladser.

Hvis Rilwan Hassan og Jonas Borring er førstevalg på kanterne, bør de da kunne aflastes af Gustav Wikheim og Simon Kroon. Vil du ikke hellere se en frisk Kroon end en træt Hassan?

På midtbanen er det aktuelt Sparv, Poulsen og Drachmann, der spiller mest. Men Mikkel Due-lund må være tæt på, når han kommer over sin skade. Og Bozhidar Kraev kan heller ikke være langt efter de øvrige.

Et andet synspunkt, jeg er stødt på, er, at rotationen ikke er nødvendig i starten af en sæson. Der er ingen jo trætte endnu, lyder det.

Jeg tror heller ikke, at spillerne er nedslidte i den forstand. Men oplevelsen af en fjerde uge med to kampe og lang rejsetid imellem dem og den syvende ditto er næppe ret forskellig.

Og det må alt andet lige være en dum idé at vente med enhver rotation til, alvoren banker på døren i form af skader. Det vil dels give for mange kampe med spillere, der mangler de sidste fem procent i ben og hoved - og dels føre til unødvendige skadespauser i kølvandet.

Og hvilken hjælp er det for de bedste breddespillere, hvis de pludselig skal agere stamkræfter efter tre måneder med små, korte indhop og rigeligt med splinter i bagen?

I sæsonen 2015-16 spillede FCM 32 kampe før jul. Tim Sparv startede inde i 28 af dem og var slidt ned til sokkeholderne ved vinterpausen.

Hele den forårsopstart foregik på skåneprogram for ham, og man kan ikke undgå at få tanken, at det måske bidrog til den skadesplagede sæson, den stærke finne havde i fjor. Hvis det er tilfældet, er det måske også af den årsag værd at dosere lidt mere undervejs.

De store hold kan godt

Mit forsvar for rotationen skal dog ikke høres som et forsvar for nederlaget i Helsingør eller nedsmeltningen i Brøndby.

Udfordringen er jo netop at mestre både hjemlige og europæiske kampe samtidig. Finde balancen både mentalt og fysisk og evne at fokusere fra kamp til kamp.

Det er i mine øjne logisk, at FCM jagter millionerne i Europa League med alt, hvad remmer og tøj kan holde. Hvis det koster lidt point i Superligaen undervejs, lever klubben nok også med det. Men udfordringen »at spille på to heste« bør og skal kunne løses bedre end hidtil. Det er det, de store hold med den store rutine kan. Bayern München falder jo ikke sammen, når Ribery, Robben eller Lewandowski får en pause.

Behovet for at få den udfordring løst bliver kun større, hvis »ulvene« indfrier klubbens store mål og sikrer en plads i Europa League-gruppespillet, for så fortsætter den sammenpressede kalender resten af året.Rigtig go' kamp

Rotation i de største klubber

FC Midtjylland er blevet kritiseret for sin rotation af spillere i sæsonstarten. Men alle klubber med mange kampe benytter i et eller andet omfang rotation. Her er et af kig på tre storhold:

Real Madrid (Spanien)

60 kampe i sæsonen 2016-17 (38 i La Liga, 13 i Champions League, 6 i Copa del Rey, 2 ved FIFA Klub-VM, 1 Super Cup)

Hvem spillede mest: Toni Kroos 48 kampe - heraf 2 som indskifter og 8 gange skiftet ud. I alt 4170 spilleminutter.

Hvor mange spillere fik 75 procent af de mulige spilleminutter (4050 min.): To.

19 spillere fik mindst 20 kampe.

Bayern München (Tyskland)

50 kampe i sæsonen 2016-17 (34 i Bundesligaen, 10 i Champions League, 5 i DFB Pokalen, 1 Super Cup)

Hvem spillede mest: Robert Lewandowski 47 kampe - heraf 2 som indskifter og 6 gange skiftet ud. I alt 4021 spilleminutter.

Hvor mange spillere fik 75 procent af de mulige spilleminutter (3375 min.): Fire.

19 spillere fik mindst 20 kampe.

Manchester City (England)

56 kampe i sæsonen 2016-17 (38 i Premier League, 10 i Champions League, 6 i FA Cup, 2 EFL Cup)

Hvem spillede mest: Kevin de Bruyne 49 kampe - heraf 5 som indskifter, 15 gange skiftet ud. I alt 3909 spilleminutter.

Hvor mange spillere fik 75 procent af de mulige spilleminutter (3780 min.): To.

19 spillere fik mindst 20 kampe.

Ordet er dit