Tip os

De sure rønnebær

07. juni 2017, 11.45

LÆSERBREVE Kære Askjær!

I torsdagsavisen igen igen, et læserbrev med »din pen«. Det bliver værre og værre med dine postulater.

Du skoser Kent Falkenvig. fordi han kun fik 133 stemmer ved valget til repræsentantskabet i Energi Midt.

Du skriver, at du fik mange tusinde stemmer- da du blev valgt ind i Folketinget for Fremskridtspartiet. Hvad er mon »mange tusinde«??

Da du stillede op til kommunalvalget for Venstre i november 2001 fik du 155 stemmer. Den sidste, der blev valgt på Venstres liste fik 298 stemmer, altså cirka dobbelt så mange som dig!

Stik piben ind Askjær. Prøv ja-hatten, den er meget mere behagelig at have på end nej-hatten. Og stop så den fuldstændig grundløse kritik af Lars Krarup, Helge Sander med flere. Det er jo ikke deres skyld, at du ikke fik stemmer nok.

Rønnebærrene er sure, sagde ræven, da den ikke kunne nå dem.

Rigtig god sommer til alle i vores dejlige Herning kommune, også til dig, Askjær!

Ordet er dit