Tip os

Butikschef søges til Helsam Herning

Helsam A/S overtager Helsam Herning i juni 2017 og søger en butikschef, der vil være en del af teamet, som skal videreføre og udvikle butikken i en spændende branche indenfor sundhed og økologi. Vi tilbyder en travl og lærerig hverdag med udviklingsmuligheder i en solid virksomhed i positiv vækst.

Vi søger en profil, der er udadvendt og har en positiv tilgang og som formår at kommunikere på alle niveauer med butikkens kunder og medarbejdere og sætter en ære i god service.

FORVENTNINGER TIL BUTIKSCHEFEN:

. Du er serviceminded og handlingsorienteret

. Har kendskab til helsebranchen og interesse for sundhed og sund levevis

. Uddannet i butik og har erfaring som butikschef, afdelingsleder eller lignende

. Erfaring med salg, kundeservice og rådgivning

. Sætter en ære i at planlægge og strukturere både dit eget og dine medarbejderes arbejde

. Du holder af at gå forrest med et godt eksempel og at være rollemodel for dine medarbejdere


ARBEJDSSTED:

Helsam Herning, Søndergade 16, 7400 Herning


TILTRÆDELSE:

Juni 2017 eller efter aftale.
Din ansøgning og CV sendes til hr@helsam.dk. Skriv gerne "Butikschef Herning" i emnefeltet.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte kædedirektør Jes Andersen på tlf. 73 40 71 31.

Samtaler foregår løbende og annoncering stoppes, når den rette kandidat er fundet.

 

Helsam Herning er en del af den landsdækkende Helsam kæde. Vores sortiment indeholder økologiske fødevarer, kosttilskud, naturlægemidler, naturkosmetik og hudpleje.

Helsam A/S er en 100 % danskejet grossistvirksomhed med en stor vækst og med mange udviklingsprojekter. Virksomheden er beliggende i Ragebøl ved Sønderborg og beskæftiger i alt 165 dygtige medarbejdere. Helsam driver i dag 8 egne butikker, en franchisekæde og samarbejder med forhandlere fordelt over hele Danmark.

HELSAM - en innovativ virksomhed i rivende udvikling. Vi drives af vision, passion og grønne ambitioner.